Til forsiden
space
H.E. Alexandra Christina,
Grevinde af Frederiksborg

Alexandra Christina, Grevinde af Frederiksborg er født den 30. juni 1964 i Hong Kong. Grevinde Alexandra er datter af director Richard Nigel Manley (S.K.) (f. 1924 i Shanghai) og Christa Maria Manley (f. Nowotny, 1933 i Østrig).

Civilstand

Den 18. November 1995 giftede Prins Joachim sig med frk. Alexandra Christina Manley, som ved brylluppet blev H.K.H. Prinsesse Alexandra af Danmark.

Den 8. April 2005 blev Prins Joachim og Prinsesse Alexandra skilt efter at have været separeret i en 6 måneders periode.

space
Divider Grevinden
Den 3. Marts 2007 giftede Prinsesse Alexandra sig med Martin Jørgensen. Prinsessen blev herefter Grevinde Alexandra af Frederiksborg.

space
Børn

Hans Højhed Prins Nikolai William Alexander Frederik, født den 28. August 1999 og Hans Højhed Prins Felix Henrik Valdemar Christian, født den 22. Juli 2002. Prins Joachim og Grevinde Alexandra har efter skilsmissen fælles forældremyndighed over Prinserne.

Dåb og Konfirmation

Grevinde Alexandra er døbt i Saint John’s Cathedral, Hong Kong. Grevinden, som oprindeligt tilhørte den anglikanske kirke, har i Danmark modtaget undervisning i den evangelisk-lutherske tro og blev konfirmeret i Danmark inden vielsen i 1995.

Uddannelse

Grevinde Alexandra gik på Quarry Bay Junior School i perioden 1969-71, på Glenealy Junior School 1971-74 og på Island School 1974-82, alle i Hong Kong. Efter at have afsluttet sin grundlæggende skolegang studerede grevinden på Wirtschaftsuniversitat i Wien i 1983-1984. I perioden 1984-86 gennemførte grevinden et studieophold I Tokyo. I 1989-90 studerede grevinden I London.

Erhvervsbaggrund

Grevinde Alexandra har en erhvervsbaggrund fra den finansielle verden. I perioden 1986-89 arbejdede grevinden som børsmægler først i Citibank, Hong Kong og siden i Jardine Fleming, Hong Kong. Fra 1990 til 1995 var grevinden ansat i GT Management (Asia) Ltd., Hong Kong, hvor grevinden, fra 1990-93, arbejdede i Salg og Marketing, og fra 1993 som vicedirektør indtil grevinden bosatte sig i Danmark.

Sprog

Grevinde Alexandras modersmål er engelsk, men grevinden lærte sig hurtigt dansk efter at være flyttet til Danmark. Herudover taler grevinden tysk og fransk.

Bopæl

Grevinde Alexandra bor på Østerbro i København.